Hvis det er nemt, bliver det brugt

Frederiksberg Kommune om digital borgerservice
  • ”Når borgerne går online, må kommunen følge med”
    Frederiksberg Rådhus
  • ”Pæne farver og striber er slet ikke nok. Vi skal tænke meget, meget længere.”
    Frederiksberg cykel
  • ”Pentia har udfordret os og vores webstrategi og ikke bare talt os efter munden”
    Frederiksberg have

Udfordring

”Borgerne på Frederiksberg er blandt de flittigste brugere af internettet i landet. Og når borgerne går online, må kommunen følge med. Borgerne forventer digital service, og det er vigtigt, at de også opfatter kommunen som venlig og imødekommende online. Samtidig oplever alle kommuner, at der skal tænkes innovativt i forhold til anvendelsen af ressourcer, og digital borgerservice har den fordel, at den øger mængden af selvbetjening. Vi måtte derfor for nogle år siden gøre vores kommunale kerneydelser tilgængelige på nettet, og den proces har vi arbejdet med lige siden.”

Sidsel Skovborg, Projektchef i Web og Kommunikation
Frederiksberg Kommune

Løsning

Frederiksberg Kommune har et brugervenligt website baseret på Sitecore, som på en meget overskuelig måde præsenterer en lang række borgerservices samt informationer om kommunen. Blandt de mest populære online selvbetjeningsydelser kan nævnes booking af tid til babysvømning, bibliotek, parkering og sygesikring. Designet er enkelt som modvægt til mængden af indhold. Sitet integrerer desuden kommunens forskellige systemer og har høj stabilitet og sikkerhed. Sitet er testet for sin kapacitet for at imødegå borgernes stadigt stigende brug af websitet og har en fremragende performance. Websitet er det bærende element i kommunens digitale strategi og udvikles løbende.

Proces

”At udvikle digital borgerservice er hverken nemt eller hurtigt, for pæne striber og farver er slet ikke nok. Vi skal tænke meget, meget længere. Som kommune kan vi heller ikke hvile på laurbærrene, for vi må hele tiden professionalisere den digitale indsats yderligere med borgerens behov i centrum. I øjeblikket ser vi en eksplosion i besøgstallene, men det er vi gearet til. Vi har eksempelvis arbejdet meget med vores digitale strategi, og den er vores rettesnor i den udviklingsproces, som pågår hele tiden. Vi oplever også, at flere og flere borgere tilgår vores site via mobile enheder. Det skal vi naturligvis som kommune rette ind efter, og det er naturligvis også en del af vores strategi. Sociale medier er også inkluderet i vores arbejde lige nu, fordi vi ønsker endnu mere borgerinvolvering.”

Sidsel Skovborg, Projektchef i Web og Kommunikation
Frederiksberg Kommune

Resultat

Borgerne på Frederiksberg har taget godt imod websitet. Der er en konstant stigning i anvendelsen af sitet, og særligt selvbetjeningsydelserne trækker brugere. Senest viser en landsdækkende undersøgelse, at Frederiksberg ligger på en 6. plads blandt landets kommuner i forhold til at ekspedere via nettet. Sygesikringskort er et eksempel på en borgerservice, som eksisterer helt digitalt. Sitet har også fået top-tre-placeringer i ”Bedst på Nettet” siden lanceringen. Internt i kommunen har websitet styrket motivationen hos medarbejderne, fordi sitet og CMS-systemet er nemt at bruge og integrerer flere systemer.

”Vi kan se, at hvis det er nemt, så bliver det brugt – og det gælder både for borgerne og for vores egne medarbejdere. Det er egentlig ganske enkelt.”

Sidsel Skovborg, Projektchef i Web og Kommunikation
Frederiksberg Kommune

Om Pentia

”Vi er rigtig glade for Pentia. De har leveret websitet, og vi har også efterfølgende brugt dem til videre udvikling. Pentia leverer kvalitet og har en god kultur, hvor fagligheden er i højsædet. Vi er blevet udfordret på vores forslag og vores webstrategi, og Pentia har ikke bare talt os efter munden. Borgerne på Frederiksberg er kompetente IT-brugere, og det sætter barren højt og stiller store krav til både os og Pentia. Men Pentia har levet op til den tillid, vi har vist dem. Pentia har desuden været ordholdende i forhold til tid og pris, hvilket er en vigtig parameter for en kommune.”

Sidsel Skovborg, Projektchef i Web og Kommunikation
Frederiksberg Kommune

EU2012
Lejerbo
 
  • Pentia A/S
  • Store Kongensgade 66
  • baghuset
  • 1264 København K
  • CVR: 20 86 88 72